EsbjergLiv.dk - Din online lokalavis
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt os
  • Cookie- & privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
logo
logo
  • Liv i byen
  • Lev i byen
  • Oplev byen
  • EsbjergLiv.dk
  • Search

Skolestart: Pas på børnene i trafikken

11. august 2024 Aktuelt
Fjodor Pedersen Fjodor Pedersen

I denne uge begynder lidt over tusind nye børn i skole for første gang i Esbjerg Kommune. En aktuel kampagne opfordrer til at passe på dem. Men pas også på teenagerne, for de kommer oftest til skade i trafikken.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

I denne uge begynder lidt over tusind nye børn i skole for første gang i Esbjerg Kommune. En aktuel kampagne opfordrer til at passe på dem. Men pas også på teenagerne, for de kommer oftest til skade i trafikken.

Når børn skal over vejen, kan de have svært ved at vurdere, hvor hurtigt biler og cykler kommer kørende, fordi børnene endnu ikke har så stor erfaring med at færdes i trafikken.

Derfor er der nu hængt plakater op ved mange skoler, hvor der står “Børn på vej”. Det er kommunerne og Rådet for Sikker Trafik, der står bag kampagnen. Den skal få flere til at sænke farten, være opmærksomme og vise hensyn til børnene. Og Esbjerg Kommune er med.

– Plakaterne ved skolerne er en god reminder til os alle om at være ekstra påpasselige, når vi møder børn og unge i trafikken. Vi skal støtte de gode vaner, så børn og unge får mod og lyst til at transportere sig selv, men det tager selvfølgelig tid at lære. Som medtrafikanter er det god stil, hvis vi kan hjælpe nye trafikanter godt på vej ved at udvise lidt ekstra tålmodighed, siger Henning Ravn, formand for Plan- & Byudviklingsudvalget.

Teenagere kommer oftest til skade

Foruden den landsdækkende kampagne er politiet også til stede ved mange skoler i august for at stoppe dem, der kører for stærkt, er uopmærksomme eller har glemt selen på dem selv eller deres barn.

Den store fokus på de nye skoleelever er med til at sikre, at de fleste kommer trygt og sikkert gennem trafikken. Men det er også vigtigt, at de voksne trafikanter holder et ekstra øje med de ældre elever, som de møder på deres vej. For teenagerne kommer oftere til skade i trafikken end de yngste elever, viser ulykkestallene fra Vejdirektoratet.

– Mange tænker nok, at teenagerne har helt styr på trafikken. Men de 13-16-årige børn har endnu ikke udviklet det overblik, der gør, at de kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Fx hvis de ikke bruger cykelhjelm, eller hvis de skriver sms’er, mens de cykler eller går over vejen. Så hold godt øje med alle børn, lyder opfordringen fra Rosa Nissen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Om kampagnen

Kampagnen “Børn på vej” har fokus på, at vi skal holde et ekstra øje med de børn og unge, som vi møder i trafikken. Hvor de yngste elever har meget lidt erfaring med at gå og cykle i trafikken, så kan teenagere være mere risikovillige og uopmærksomme på grund af venner eller mobilen.

Det er Rådet for Sikker Trafik og landets kommuner, der står bag kampagnen, som kører fra den 12. august til den 1. september.

Andre artikler

Aktuelt

Team Esbjerg begynder på udebane

Aktuelt

Team Esbjerg begynder på udebane

Kulturliv

Tobakken har fundet sin første sponsor

Natur & Fritid

Gummibådsfabrik bliver hovedsponsor for The Tall Ships Races

https://esbjergliv.skovgaard.studio/wp-content/uploads/2024/08/test.mp4
Kulturliv

Venstre-toppen glæder sig over Suset

KulturlivMeninger

Suset kan blive en af de bedste opfindelser siden Cocio

Sportsliv

Historisk stor efterspørgsel på EfB-trøjer

Kulturliv

Suset: Hvor kom gæsterne fra?

Kulturliv

Se billederne: Stemning og musik på Suset

EsbjergLiv.dk
Torvet 21
6700 Esbjerg

+45 60 88 6 33
hej@esbjergliv.dk

CVR.-nummer: 36127554

Liv i byenLev i byenOplev byenEsbjergLiv.dk

Privatlivsbetingelser
Handelsbetingelser

Nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.