EsbjergLiv.dk - Din online lokalavis
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt os
  • Cookie- & privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
logo
logo
  • Liv i byen
  • Lev i byen
  • Oplev byen
  • EsbjergLiv.dk
  • Search

Officielt: EfB sælger topscorer

2. august 2024 Sportsliv
Fjodor Pedersen Fjodor Pedersen

Esbjerg fB og Portsmouth F.C. er blevet enige om betingelserne for et øjeblikkeligt klubskifte for Elias Sørensen, og angriberen fortsætter dermed karrieren i engelsk fodbold.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg fB og Portsmouth F.C. er blevet enige om betingelserne for et øjeblikkeligt klubskifte for Elias Sørensen, og angriberen fortsætter dermed karrieren i engelsk fodbold.

24-årige Elias Sørensen har spillet sin sidste kamp for Esbjerg fB i denne omgang, idet angriberen med øjeblikkelig virkning er blevet solgt til den engelske Championship-klub Portsmouth F.C.

Angriberen kom til EfB i sommeren 2021, og har siden da noteret sig for 43 mål i 84 førsteholdskampe.

Cheftræner Lars ”Lungi” Sørensen takker seneste sæsons EfB-topscorer for indsatsen, og ønsker ham alt det bedste fremover:

– Der er ingen tvivl om, at Elias Sørensen efterlader et stort tomrum på vores mandskab. Det siger sig selv, så på den måde er det naturligvis ærgerligt, vi skal sige farvel til ham nu. Elias er en topprofessionel fyr, som har gjort stor forskel for EfB både på og uden for banen, men fodbold er også forretning, så da Portsmouth kom på banen og indfriede vores betingelser, og han samtidig selv var interesseret i at prøve sig af på højere niveau, vurderede vi det, som den bedste, samlede løsning for EfB. Vi ønsker Elias held og lykke fremover, og håber, han fortsætter med at score mange mål i England.

Elias Sørensen kigger med glæde tilbage på sin tid i EfB, som altid vil have en særlig plads i hans hjerte.

– Jeg har haft tre virkelig gode år i EfB, og har elsket at være en del af klubben hver eneste dag i både medvind og modvind. Det var her, jeg fik mit gennembrud som seniorspiller, så klubben vil altid betyde meget for mig, og derfor er jeg også glad for, jeg har været med til at skubbe EfB i den rigtige retning, for jeg mener, holdet står et godt sted nu. Det er med en smule vemod, jeg siger farvel, men jeg har fået en mulighed i England, jeg ikke kunne sige nej til, så den udfordring glæder jeg mig selvfølgelig til. Jeg ønsker kun det bedste for mine nu tidligere holdkammerater, trænere, øvrige folk i klubben og ikke mindst fansene, siger han.

Elias Sørensen blev i 2023/2024-sæsonen kåret som Sæsonens Spiller af EfB’s fans.

Andre artikler

Aktuelt

Team Esbjerg begynder på udebane

Aktuelt

Team Esbjerg begynder på udebane

Kulturliv

Tobakken har fundet sin første sponsor

Natur & Fritid

Gummibådsfabrik bliver hovedsponsor for The Tall Ships Races

https://esbjergliv.skovgaard.studio/wp-content/uploads/2024/08/test.mp4
Kulturliv

Venstre-toppen glæder sig over Suset

KulturlivMeninger

Suset kan blive en af de bedste opfindelser siden Cocio

Sportsliv

Historisk stor efterspørgsel på EfB-trøjer

Kulturliv

Suset: Hvor kom gæsterne fra?

Kulturliv

Se billederne: Stemning og musik på Suset

EsbjergLiv.dk
Torvet 21
6700 Esbjerg

+45 60 88 6 33
hej@esbjergliv.dk

CVR.-nummer: 36127554

Liv i byenLev i byenOplev byenEsbjergLiv.dk

Privatlivsbetingelser
Handelsbetingelser

Nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.