EsbjergLiv.dk - Din online lokalavis
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt os
  • Cookie- & privatlivspolitik
  • Handelsbetingelser
logo
logo
  • Liv i byen
  • Lev i byen
  • Oplev byen
  • EsbjergLiv.dk
  • Search

Lokale DJ’s bliver også en del af festival

9. august 2024 Kulturliv
Fjodor Pedersen Fjodor Pedersen

Suset og Rockstar Energy Drink byder gæsterne velkommen i Recharge by Rockstar – et spændende område på festivalen på Esbjerg Havn, der begynder om præcis en uge.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Suset og Rockstar Energy Drink byder gæsterne velkommen i Recharge by Rockstar – et spændende område på festivalen på Esbjerg Havn, der begynder om præcis en uge.

I samarbejde med Rockstar Energy Drink har Suset skabt et område, hvor man kan ”recharge” imellem koncerterne når Suset Festival løber af stablen i næste weekend, den 16. og 17. august.

I området vil en række lokale DJ’s spille musik som et Silent Disco.

– Vi ønsker sammen med Rockstar Energy Drink at skabe et særligt rum for den elektroniske musik på pladsen og samtidig involvere lokale helte. Det er derfor en stor fornøjelse at få Janus Lauvring, Kristian Ladefoged og Mendez bag pulten i vores Recharge-område, siger Tobias Kippenberger, direktør i Suset.

Janus Lauvring starter begge dage bag DJ-pulten i Recharge-området, hvorefter Kristian Ladefoged og Mendez tager over henholdsvis fredag og lørdag.

Hos Rockstar, der er et brand under Royal Unibrew, er man også glade for det nye samarbejde:

– Vi glæder os til at bidrage med unikt indhold og god ”energi” med Recharge-området i industrihallen midt på festivalpladsen. Det flugter perfekt med Rockstars drøm om at skabe aktiviteter, som udvikles sammen med vores gode samarbejdspartnere, siger Peter Schmidt Andersen, Commercial Partnerships hos Royal Unibrew.

Programmet i Recharge by Rockstar ser sådan ud:

Fredag d. 16. august
16.00-19.00: Janus Lauvring
19.00-22.00: Kristian Ladefoged 

Lørdag d. 17. august 
16.00-19.00: Janus Lauvring
19.00-22.00: Mendez

Janus Lauvring

Janus Lauvring er en dansk DJ med mere end 20 års erfaring. Han begyndte at DJ’e på forskellige klubber i 1997 og gik siden fuldtid i 2009. Gennem sin karriere har han spillet over hele verden og på adskillige store festivaler og modtog i 2017 prisen som Mainstream DeeJay of the Year i Danmark.

Janus Lauvring har en stor passion for musik og elsker at blande genrer, men housemusikken er hans foretrukne. Han er kendt for sine tekniske evner, hvor benytter samplers og trommer til at styrke sine DJ-sæt i ambitionen om at give ethvert publikum den bedste musikalske oplevelse. Det gælder selvfølgelig også på Suset.

Janus Lauvring. Pressefoto.

Kristian Ladefoged

Kristian Ladefoged er en etableret skikkelse i det danske natteliv med mange års erfaring. I Esbjerg vil det festglade publikum kende ham som en af de faste DJs på Rustik eller fra Gadefesten i 2023, hvor hans musik fyldte gaderne med feststemning. Han har desuden i flere år spillet i de franske alper i bl.a. Val Thorens og Val d’Isère.

Med en skarp teknisk kunnen, nøje udvalgt musik med kant og smittende energi kan man glæde sig til en fest på Suset, når Kristian Ladefoged står bag pulten.

Kristian Ladefoged. Foto: Pressefoto.

Mendez

Esbjergensiske Mathias Mendez eller bare Mendez har altid spillet lækker musik, og han tog hurtigt skridtet fra at være en af de lokale i Esbjerg til at spille på anerkendte natklubber i bl.a. Aarhus. Han er en erfaren DJ, som gennem sine lækre toner og høje humør altid er garant for god energi, der går direkte i dansebenene hos hans publikum. Han har netop været forbi Smukfest og spille Silent Disco, og nu er han klar til at give Esbjerg og Suset den samme oplevelse.

Mathias Mendez. Foto: Pressefoto.

Recharge by Rockstar-området er forbeholdt publikum over 18 år.

Det fulde program er offentliggjort

Når Danmarks helt nye festival løber af stablen på havnen i Esbjerg, bliver det med de følgende 17 kunstnere: Nik & Jay, Teddy Swims, D-A-D, Andreas Odbjerg, Medina, Anne Linnet, Magtens Korridorer, Malte Ebert, Noah Carter, Tessa, Barselona, Gobs, ICEKIID, JJ PAULO, Pil, Oh Land og Sebastian Wolff. Der vil desuden blive offentliggjort madprogram og særlige events, der kan opleves til Suset Festival. De fleste billettyper er fortsat i salg via festivalens hjemmeside.

Andre artikler

Aktuelt

Team Esbjerg begynder på udebane

Aktuelt

Team Esbjerg begynder på udebane

Kulturliv

Tobakken har fundet sin første sponsor

Natur & Fritid

Gummibådsfabrik bliver hovedsponsor for The Tall Ships Races

https://esbjergliv.skovgaard.studio/wp-content/uploads/2024/08/test.mp4
Kulturliv

Venstre-toppen glæder sig over Suset

KulturlivMeninger

Suset kan blive en af de bedste opfindelser siden Cocio

Sportsliv

Historisk stor efterspørgsel på EfB-trøjer

Kulturliv

Suset: Hvor kom gæsterne fra?

Kulturliv

Se billederne: Stemning og musik på Suset

EsbjergLiv.dk
Torvet 21
6700 Esbjerg

+45 60 88 6 33
hej@esbjergliv.dk

CVR.-nummer: 36127554

Liv i byenLev i byenOplev byenEsbjergLiv.dk

Privatlivsbetingelser
Handelsbetingelser

Nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.