Til Grøn Koncert i sygesengen
Grøn Koncert – eller bare Grøn - er en institution. En tradition for mange på tværs af og gennem generationer. Et fast anker i det danske festivallandskab. I år blev det uden mig – men med 17.000 andre esbjergensere.
Kamillete og paracetamol kan helt sikkert noget. Men det kunne have været sjovere med fadøl og festival.
Sådan kan skæbnen ind imellem være lidt skæv i sin timing, men så kan man jo bruge tiden på sygelejet på at tænke tilbage til alle de gange, man trods alt har været afsted til Grøn Koncert.
Og det er da blevet til nogle gange. Langt de fleste som presseakkrediteret. Lad mig også lige benytte pladsen her til at beklage over for de venlige mennesker hos festivalens pr-bureau, som ellers havde ventet at se mig.
For mange – ikke bare i Esbjerg – men også i de syv andre byer, som festivalkaravanen hvert år besøger, har vennegrupper, familier, kollegaer - og artsfæller generelt - opbygget traditioner om at mødes til “morgenkaffe” enten i mødelokalet, dagligstuen eller i kolonihaven, inden kursen sættes mod festivalpladsen – i vores tilfælde Skibhøj i det østlige Esbjerg.
Selvom man, som i mit tilfælde, er på arbejde til sådan en festival, hænger skuldrene lidt lavere end til dagligt, og der er god tid til en hyggesludder med kolleger og gamle bekendte. Og selvom man er nået i en alder, hvor man kun kender halvdelen af kunstnerne på plakaten, ved man jo ikke med sikkerhed, om resten er det rene bræk.
Og det finder jeg heller aldrig ud af. For sådan skulle det bare ikke være i år.
Husker du de grønne pølser, Grøn Rock og Tubby Gold?
Grøn Koncert har efterhånden en ganske lang historie. I Aarhus havde Muskelsvindfonden allerede op gennem 1970’erne arrangeret endagsfestivaler i samarbejde med Tuborg, men officielt begyndte det hele i mit fødeår, 1982, hvor Tuborg forærede en gratis koncert til Dyrehavsbakken i København i anledning af forlystelsesparkens 400-års fødselsdag.
Året efter blev ”gaven”, nu under navnet Grøn Koncert, sendt på landevejen med et andet formål end bare at være en koncert: Fra da af handlede Grøn Koncert - også - om mennesker med muskelsvind, og overskuddet skulle derfor gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne.
Det nye, helt ukendte koncept med gratis koncerter, mange frivillige og det velgørende formål blev fra starten en stor succes.
I 1984 kom turnéen første gang forbi Esbjerg, dengang på Cirkuspladsen, hvor Nanna, Sneakers og Frede Fup udgjorde lineup'et. I 1985 kom karavanen også - men så skulle der gå helt til 1997, før vi igen fik besøg af Grøn Koncert, hvor det foregik på en mark ved Storebæltsvej i Kjersing. Siden 2000 har det været i Skibhøj.
Men i hvert fald i 1989 var der også en grøn karavane forbi byen. Grøn Rock, som var en slags lillebror til Grøn Koncert, kom forbi. Grøn Rock afvikledes fra 1988 og ti år frem som turnerende koncert i byer, der ikke fik besøg af den store karavane.
Jeg husker Grøn Rock i 1989 fordi det var den første, jeg var med til. Som seksårig sammen med min far, der gav en is til overpris på festivalpladsen ved Gl. Vardevej. "Festivalen" var en endog meget kort fornøjelse, da kun Lars Lilholdt Band og Johnny Madsen optrådte.
Der står intet om konceptet Grøn Rock på Grøn Koncerts officielle hjemmeside, men i hvert fald navnet har levet videre, da sidstnævnte ofte fortsat omtales med førstnævntes navn ude i byen. Hvilket i øvrigt altid har irriteret mig.
Siden 2018 har man i øvrigt forenklet navnet – nu hedder den nuværende endagsfestival officielt slet og ret “Grøn”.
Nogen vil måske huske Tubby Gold – den fiktive countrystjerne fra omkring årtusindeskiftet, der i reklamer forsøgte at sælge Tuborg Guld. Sågar udkom der en hel cd med hans sange, der langt hen ad vejen forherligede vores lille land og ikke mindst den gyldne øl. Tubby Gold gik hurtigt i glemmebogen igen, men for et års tid var han ligeså kult som Polle fra Snave.
Tubby var naturligvis med på Grøn-karavanen i 2001, hvor han blev foreviget på et billede i selskab med min klassekammerat fra gymnasiet og “kollega” fra ungdomsbladet, Troels. Mon Troels har billedet endnu?
Det var første gang, jeg var akkrediteret til festivalen, og backstage havde mig og Troels også fornøjelsen af at møde blandt andre René Dif, som flere gange var henne og låne en lighter af os. Det var vi meget oppe at køre over. Mest fordi, vi anså ham for at være en mindst lige så komisk personage som Tubby Gold ...
Fast forward til 2008. Grøn Koncert og partneren Tulip forsøgte sig med et marketingstunt af de helt store, da de lancerede grønne wienerpølser. Og selvom de var mindst lige så (u)naturlige og smagte magen til de røde - så gik de bare ikke ligefrem rent ind! Det var sgu ligegodt for underligt for folk. Om de fik solgt de 1,4 ton grønne pølser, de havde fremstillet, skal jeg ikke kunne sige – men som mange af de artister, der gennem årene har optrådt på scenen, var de lidt af et one-hit-wonder. Tulip forsøgte sig i øvrigt igen på Roskilde Festival fem år senere. Men verden var stadigvæk ikke klar til grønne pølser ...
Kommer Grøn til Esbjerg i 2025?
I år har været et rekordernes år for Grøn-karavanen, der har formået at melde udsolgt i samtlige otte byer allerede langt inden turnéstart. Det er aldrig sket før.
17.000 publikummer i Esbjerg har i dag festet i det grønne, og den tiltrækningskraft har ingen anden festival i disse år. Med den kommunalt støttede Suset Festival, der afholdes tredje weekend i august, har Grøn fået en konkurrent i Esbjerg, hvilket man fra Grøns side ikke har virket ovenud tilfredse med, skal man tro udtalelser i dagspressen.
Men med den publikumsmæssige opbakning, der har været i år, vil det være svært at forestille sig, at koncertkaravanen ikke også skulle komme forbi til næste år.
Grøn har trods alt også den fordel, at den ligger først i kalenderen.
Divaer sang Byparken adjø
Sidste strofe er sunget fra Byparkens scene for i år - og for nogensinde i den nuværende form. Og det blev på smukkeste vis af Diva Music.
Sommerkoncerterne i Byparken er et stort hit og onsdag aften sluttede man af med en Diva-koncert med de dårende dejlige divaer, Kirstine Bonde og Anne Fjord, der i dagens anledning blev bakket op af et udvidet orkester.
Og hvilken koncert!
Tænk, at vi har et par så velsyngende damer iblandt os i det vestjyske. Herligt, at så mange havde mulighed for og lyst til at lytte til deres brede repertoire.
Anne Fjord har en baggrund i gospel-universet, mens Kirstine Bonde er uddannet klassisk sanger. De to sangerindes stemmer matcher hinanden på smukkeste vis - og publikums begejstring ville da heller ingen ende tage.
På smukkeste vis blev rækken af sommerkoncerter i Esbjerg Bypark afsluttet for 2024, og inden længe går man i gang med at renovere parken. Vil håbe, det sker med nænsom hånd, så det fine grønne åndehul i midtbyen bevarer sin sjæl og hygge.
Holdet er ved at forme sig for Esbjerg Energy
Esbjerg Energy har lavet nogle spændende signings op til den nye sæson.
Philip Larsen forlænger således sin karriere med en sæson mere i håbet om at tage en guldhjelm med hjem til reolen.
- Det er et privilegium at kunne tage endnu en sæson i min hjemby. Vi ved alle, at der er en bagkant, og at den rykker tættere på. Hver gang man underskriver en kontrakt, overvejer man, bliver det mon min sidste? For det er svært at skulle sige farvel til et liv med hockey. Det er min passion og det eneste, jeg kender til, så jeg er helt klar over, at den dag kommer, siger en eftertænksom Philip Larsen til Esbjerg Energys hjemmeside.
Også Lucas Andersen, der kom med i Danmarks VM-trup på sidste mandat, er kommer til Esbjerg efter et par sæsoner i Rungsted. Det giver en vis ekstra farlighed til Esbjergs angreb. Her håber man formentlig at Andersen kan sætte mindst 40 point ind på kontoen i grundserien.
- Lucas er en farlig målscorer, der kan udfordre de fleste forsvar. Han har en naturlig målnæse, et godt skud, og han er dygtig på skøjterne. Han har en god størrelse og en stor fysik, så man kan sige, at han har hele pakken, fortæller cheftræner Dan Jensen fra Esbjerg Energy.
Læs også: Spændende sæson venter for Esbjerg Energy
Esbjerg har ligeledes forlænget kontrakten med unge Thomas Mondrup, der satser på endnu mere spilletid i den kommende sæson.
– Lidt ekstra power og vægt vil hjælpe Thomas i duellerne. Den slags kommer ikke af sig selv, men jeg ved, at Thomas arbejder på det hen over sommeren. Når det er lykkedes, kan vi tale om, at det næste skridt er taget. Jeg håber, det vil lykkes for ham at tage skridtet i den kommende sæson, siger han til Esbjerg Energys hjemmeside.
Spændende er det også, hvem Nicolaj Henriksen får som makker på målmandsposten. Lige nu er det vel nærmest det eneste uafklarede spørgsmål. Kunne det være en import, der skal konkurrere og være kollega med Henriksen.
Esbjergs trup som den ser ud netop nu:
Målmand:
Nicolaj Henriksen
Backs:
Juuson Walli (Finland)
Jeff King (Canada)
Gordie Ballhorn (Canada)
Philip Larsen
Mikkel Rask
Simon Grønvaldt
Oliver Gatz
Forwards:
Aleksi Halme (Finland)
Nick Master (USA)
Grayson Downing (Canada)
Andreas Grundtvig
Phillip Schultz
Niklas Andersen
Lucas Andersen
Thomas Mondrup
Frederik Bjerrum
Sebastian Skovning
Tobias Ebener
Victor Sand
Rasmus Bjerrum
Yannick Von Bergen
Få fingre i eksklusivt EfB-jubilæumsur
I samarbejde med About Vintage har EfB udgivet et flot og eksklusivt ur i anledning af klubbens 100 års jubilæum. Uret laves kun i 250 eksemplarer.
Det danske urmærke About Vintage har gjort det til lidt af et speciale at lave limited edition-ure i samarbejde med fodboldbrands.
Kronen på værket var, da de lavede et ur for den italienske storklub AC Milan i forbindelse med klubbens 19. mesterskab for to år siden.
Herhjemme har firmaet lavet ure i samarbejde med DBU, FC København, OB og nu altså også EfB.
Jubilæumsuret koster 3.000 kroner og er allerede nu sat til salg med levering til november.
Alle urene er desuden individuelt nummereret fra 1-250.
Urene bliver leveret i en flot, specialdesignet EfB-æske, og der medfølger to flotte remme, der passer til eksempelvis hverdag og kampdag.
Hus haves - forfatter søges
Digterhjemmet på Fanø mangler forfattere i 2025. Kender du en nordisk forfatter, som har brug for ro til at skrive i inspirerende omgivelser? Så er chancen her nu.
Digterhjemmet i Sønderho giver nordiske forfattere mulighed for at finde ny inspiration i den både spændende, barske og smukke natur omkring Vadehavet.
Forfatter og kulturminister Julius Bomholts Hus (1896-1969) i Sønderho er indrettet, som legatbolig for forfattere. Huset blev i sin tid oprettet som en fond i Julius Bomholts testamente og Esbjerg Kommune står for den økonomiske drift af Digterhjemmet, mens Esbjerg Kommunes Biblioteker koordinerer de forskellige ophold.
Digterhjemmet blev bygget i 1790. I 1971 gæstede forfatteren Eiler Jørgensen som den første det nænsomt restaurerede og let moderniserede hus.
Siden har mere end 70 forfattere boet i huset. Her kan blandt andet nævnes Jacob Skyggebjerg, Erling Jepsen, Bo Green Jensen, Lone Hørslev og Jeppe Brixvold.
Et ophold i huset varer normalt tre måneder, og der er hvert år stor interesse blandt nordiske forfattere i at få adgang til de helt unikke rammer som huset tilbyder.
Ansøgning kan indsendes til Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nørregade 19, 6700 Esbjerg eller via email og skal indeholde angivelse af det foretrukne tidsrum samt en kort levnedsbeskrivelse.
Næste opholdsperiode er fra 1. januar 2025 og et år frem. Læs mere på Digterhjemmets hjemmeside.
Restaurant lukket og under konkurs
Der er desværre ikke bare tale om ferielukning. Restaurant Sydvestens forpagter er taget under konkursbehandling, og dermed er fremtiden uvis for den kendte restaurant på kajkanten.
Ikke engang halvandet år blev det til for Lasse Bronton Slebsager og hans kone Wicki Dam Slebsager samt søster Anette Bronton Slebsager, der udgør direktionen i Bronton ApS, der har forpagtet Sydvesten i Fiskerihavnsgade 6 siden foråret 2023.
For to dage siden blev ugens menu ellers lagt op på restaurantens Facebook-side som vanligt, men mandag morgen var dørene stænget, hvilket fik flere kunder til at undre sig.
Det samme gentog sig i dag, og der var desværre hverken tale om, at nogen havde sovet over sig eller var gået på uanmeldt ferie.
Lasse Bronton Slebsager bekræfter, at der er blevet indgivet konkursbegæring mod selskabet, men at sagen endnu ikke er blevet behandlet af skifteretten.
Af CVR-registret fremgår konkursen derfor heller ikke endnu, ligesom man kan se, at der indtil videre ikke er blevet offentliggjort noget årsregnskab. Det er derfor ikke muligt at få videre indsigt i, hvordan økonomien har set ud i firmaet.
Da Lasse Slebsager & Co. sidste år overtog forpagtningen efter Tom Riber Hansen og Vita Jellesen, som havde drevet stedet i 37 år og fortsat ejer det, sagde man, at man ikke ville lave revolutioner - Sydvesten skulle fortsætte i samme ånd som hidtil.
EsbjergLiv.dk har flere gange besøgt restauranten og har med glæde og selvsyn kunnet konstatere, at såvel de gastronomiske ambitioner, de fysiske rammer og aktiviteterne på stedet havde fået et tiltrængt løft.
Blandt andet har man fokuseret på at højne kvaliteten af råvarerne, som i udpræget grad har været lokale. Et nyt og tilsyneladende populært initiativ har også været de mange koncertaftener, hvor Sydvesten har haft besøg af store navne som Dicte og Juncker - bare for at nævne to.
Ejer Tom Riber Hansen udtaler til dagbladet JydskeVestkysten, at han først blev bekendt med tingenes tilstand mandag aften og selvsagt ikke ved, hvad der skal ske med restauranten.
EsbjergLiv.dk mener i øvrigt, at … det er et stort tab for både byen og havnen, hvis Restaurant Sydvesten lukker permanent. For Sydvesten er ikke blot en herlig restaurant med en historie, der går helt tilbage til 1947, og et levende museum fuld af kutternavneskilte og maritim memorabilia - et mindesmærke for fiskeriets storhedstid. Nej, den er sandelig også et stykke autentisk lokal kulturhistorie, der overgår enhver milliondyr musikfestival eller 117 omgange gøgl i gågaden i betydning for byens sjæl og identitet. Ved selvsyn har vi på EsbjergLiv.dk kunnet konstatere, hvor mange timer og hvor meget hjerteblod, der blev lagt i at drive stedet af de nye forpagtere, og derfor gør det ondt at se, at det desværre ikke var nok. Ser vi bort fra de personlige omkostninger, vil det også være rigtigt fattigt for Esbjerg som helhed, hvis vi mister denne gastro-bastion på havnefronten for bestandigt. Forhåbentligt vil Sydvesten genopstå i en eller anden form.
